1.
I vidt og bredt, i højt og lavt, hvor end mit eget er
I tid og rum, i universet eller evighed
Mit vil komme til mig, mit vil komme til mig.

2.
I dalens dyb, på bjergets top, måske i bølgers brus
I kystens sand, i markens muld, måske ved åens bred
Mit vil komme til mig, mit vil komme til mig.

3.
For fjerne sole, stjernerne, som skinner smukt og klart
I dunkle huler, grotters skjul, i Jordens hjertedyb
Mit vil komme til mig, mit vil komme til mig.

4.
I åndedrag, i flammers skær, i blomsterhavens duft
I vandets dråber, sandets korn, i græssets grønne strå
Mit vil komme til mig, mit vil komme til mig.

5.
I talte ord, på versefod, i bogens poesi
I penselstrøg, i fuglesang, i nodens rene klang
Mit vil komme til mig, mit vil komme til mig.

6.
I tiden som er lige nu, i fortid som er glemt
I morgen eller tiden først om tusinder af år
Mit vil komme til mig, mit vil komme til mig.

7.
Men hvor, ja hvor, i hele verden, er mit eget Jeg
Er ikke fjernt, men lige her, her inden i mig selv
Mit er kommet til mig, mit er kommet til mig.

 

 


 

----------------------------------

Song-Info:

Danish Sangbog Nr. (page): 

 

Avesta in Song US 1946 (page): 242 My Own Shall Come to Me

Avesta im Lied 1975 (Seite): 247 Das Meine kommt mir zu (In Zeit und Raum)